Har du også et barn der trækker hånden til sig bare du siger “dej”, “maling” eller “slim”?

Tørt vs vådt – hvorfor nogle børn siger “ad” (og andre ikke gør)

Jeg plejer at sige, at der groft set findes to typer børn i sanseleg: dem der kaster sig hovedkulds i skålen med pasta, og dem der lige skal bruge 3-6 måneder på at kigge på den først.

Begge dele er normale.

Nogle børn er mere sansefølsomme. Det betyder bare, at deres nervesystem reagerer stærkere på fx klistret, vådt, koldt eller uforudsigeligt. De kan være helt glade for leg, men sige “ad” til modellervoks, vådt sand eller mad på fingrene.

Det kan også skifte med dagsformen. Det barn der ville dyppe hænderne i skum i går, kan i dag være træt og slet ikke have lyst.

Hvis du genkender meget af det her, kan du også have glæde af artiklen om sanseleg med ris, pasta og vand uden panik. Men nu bygger vi videre med en trinvis “trappe” fra helt tørt til en smule vådt.

Tryg sanseleg vs presset sanseleg – hvad er forskellen?

Forestil dig to versioner af den samme aktivitet med fx modellervoks.

Pointen er ikke at gøre barnet “robust”. Pointen er at gøre oplevelsen forudsigelig og overskuelig, så barnet tør undersøge lidt mere over tid.

Tre tryghedsregler før du overhovedet finder ris og pasta frem

1. Altid et valg

Ingen tvang, ingen skjulte mål.

• Spørg: “Vil du være med på din måde, eller vil du bare kigge?”
• Giv altid en udvej: “Du må gerne sige stop når som helst.”
• Accepter, hvis barnet vil lege ved siden af i stedet.

2. Kort tid slår stor indsats

Jeg går efter 3-7 minutter, især i starten.

• Hellere en meget kort leg hvor barnet får en lille succes, end et langt projekt hvor det knækker.
• Stop mens barnet stadig har lidt lyst, ikke først når det græder eller skriger “ad”.

3. Ren-hånd-planen ligger klar

Det her lyder banalt, men det er guld værd for sansefølsomme børn.

• Hav altid en “vaske-station”: lille skål med vand, klud eller vådserviet.
• Sig højt: “Hvis dine hænder bliver for klistrede, tørrer vi dem med det samme.”
• Vis det gerne på dine egne hænder først.

Når barnet ved, at hænderne kan blive rene på 3 sekunder, tør det ofte lidt mere.

Trin 1 – Tør sansning uden rod (stof, børster og naturting)

Første trin i trappen er helt tørt og uden løse småting der flyver alle vegne. Fokus er “føle uden at det smatter”.

Du skal bruge

• Nogle forskellige stykker stof (håndklæde, tør karklud, tør opvaskesvamp, uld-sok, silkeagtigt tørklæde)
• Evt. en blød opvaskebørste eller makeup-børste
• Nogle naturting: tørre blade, kogler, små sten

Sådan gør du

• Læg 3-5 ting frem på bordet.
• Start med dig selv: “Jeg prøver at kildes på hånden med den her. Den er faktisk lidt rar.”
• Spørg barnet: “Hvilken vil du gerne prøve på min hånd?”
• Lad barnet styre på dig, før du spørger: “Må jeg prøve på din hånd, uden at tage fat?”

Mange sansefølsomme børn er mere trygge, når de er “styremanden” først, og du er forsøgskanin.

Variationer efter alder

• 1-3 år: Korte sekvenser, leg “blødt og hårdt”. Lad barnet smide tingene ned i en skål.
• 4-6 år: Lav en mini “sansebane” på armen: først blød klud, så børste, så sok.
• 7-9 år: Leg videnskab: “Hvilken føles mest ru? Hvilken er mest kold?”

Trin 2 – Tørt i beholder med redskaber først (ris, pasta, bønner)

Her går vi fra faste ting til noget der kan flyde og rasle, men stadig er tørt. Vi starter med redskaber, ikke hænder.

Du skal bruge

• En lille plasticbalje, skål eller bageform
• Ris, pasta, linser eller små bønner (vælg én type)
• Redskaber: ske, kop, lille skål, legetøjsfigur, evt. tragt
• Evt. et viskestykke eller bagepapir under, så rodet er nemt at samle

Sådan gør du – version “ingen hænder på materialet”

• Hæld en lille mængde ris/pasta i baljen, ikke fyldt til kanten.
• Sig: “Vi leger kun med ske og kop i dag, dine fingre behøver slet ikke ned i.”
• Vis hvordan du fylder en kop og hælder over i en anden.
• Lad barnet vælge en figur der kan “tage bad” i risene, mens du holder den.

Hvis barnet selv vælger at røre, så roligt: “Nå, du prøver med fingrene, sig til hvis du vil vaske dem.” Uden fanfare eller “ej hvor er du dygtig nu”.

Sådan gør du – når barnet er klar til “måske med fingre”

• Lav en lille “ø” med ris i den ene side af baljen.
• Sig: “Herovre leger vi med ske, herovre må man godt bruge fingre, hvis man får lyst.”
• Gør det tydeligt, at begge valg er helt okay.

Det her svarer ret godt til de idéer jeg også bruger i mere klassisk motorik og kropsbevidsthed: flere sværhedsgrader på samme aktivitet.

Trin 3 – Klistret “på afstand” (handske, pose, ske, pensel)

Nu begynder vi at nærme os det, som mange sansefølsomme børn synes er svært: noget der hænger fast.

Tricket her er, at huden stadig ikke behøver direkte kontakt. Vi lægger et lag imellem.

Idé 1: Dej i pose

• Kom en lille klump bolledej eller trylledej i en frysepose.
• Luk godt til (eventuelt med elastik eller tape).
• Tryk og mas udefra: tegn streger, lav spor med en legetøjsbil udenpå posen.

Her kan du tydeligt sige: “Se, dejen bliver på indersiden, dine fingre er helt tørre.”

Idé 2: Handske eller sok på hånden

• Tag en engangshandske, en plastikpose eller en tynd sok på barnets hånd.
• Lad barnet dyppe hånden i lidt våd skum, tyk sæbe eller tyk maling.
• Igen: fokus på at det kan komme af hurtigt bagefter.

Idé 3: Pensel og ske som forlænget hånd

• Brug pensel til at male med vand, yoghurt på tallerken eller tynd maling på papir.
• Brug ske til at røre rundt i noget klistret (fx havregrød i en skål) uden at røre det med fingrene.

Hvis du i forvejen godt kan lide at lave rolige indeaktiviteter, er det her et fint sted at starte. Tempoet er lavt, og barnet har meget kontrol.

Trin 4 – Kort kontakt og hurtig “reset” (vask lige efter)

Når de tørre og “på afstand” lege er blevet kendte, kan du prøve helt kort kontakt med det våde eller klistrede. Her er vaske-stationen virkelig vigtig.

Mini-øvelser på 10 sekunder

• “Dut og vask”: Dyp én finger i dej, sig “dut”, tør straks af i klud.
• “To tryk og stop”: Tryk to fingre let på modellervoks eller sand, vask hænder.
• “Stempel-leg”: Brug hånden som stempel i maling én gang, direkte videre til håndvasken.

Sig på forhånd, hvad der skal ske: “Vi dutter kun én gang, så vasker vi. Er du med på det?” Så ved barnet, at du ikke pludselig finder på mere.

Sådan ser en typisk 5-minutters mini-session ud

1. Vis materialet, lad barnet kigge (30 sek).
2. Start med redskab (ske, pensel, bil) i 2-3 minutter.
3. Tilbyd én kort “finger-opgave” med klar slutning.
4. Vask hænder sammen, ros for at have prøvet, uanset hvor lidt.

Stop-signaler og reparationssætninger – når det blev for meget

Selv med den bedste plan går det nogle gange galt. Barnet får for meget på hænderne, bliver overrasket, bliver vred eller ked af det.

Det afgørende er, hvad der sker bagefter. Ikke om det gik “som du havde tænkt”.

Lær et fælles stop-signal

Vælg noget barnet kan sige eller gøre, når det er nok:

• Et ord: “Stop” eller “pause”.
• En gestus: Hånden op som “rødt lys”.

Øv det uden leg først: lege “når du siger stop, stopper jeg med det samme”. Det giver barnet oplevelsen af kontrol, som er helt central, hvis det er sansefølsomt.

Reparationssætninger du kan bruge

Når barnet er utrygt, så skip “det var da ikke så slemt” og “det er jo bare dej”. Brug i stedet sætninger der anerkender oplevelsen og peger fremad:

• “Det blev for meget, vi vasker hænder nu.”
• “Du sagde stop, jeg hørte dig.”
• “Vi prøvede i 2 minutter, det er nok for i dag.”
• “Vi kan prøve på en anden måde en anden dag.”

Når barnet har sådan en oplevelse, er det meget lettere at turde igen. Mod går ikke væk, bare fordi noget var svært. Men det kræver, at barnet oplever dig som en, der stopper i tide.

Hvis du igen og igen oplever meget stærke reaktioner, også i hverdagsting som bad, tandbørstning og tøj på, kan det være en god idé at vende det med fx sundhedsplejerske eller en ergoterapeut der kender til sansebearbejdning. De kan hjælpe med at tilpasse niveauet, så det bliver ved med at være leg.

Sådan gør du sanse-trappen til en vane (uden at det bliver et projekt)

Jeg plejer at anbefale en helt lav ambition: 5 minutter, 3 gange om ugen. Mere behøver det ikke at være.

1. Vælg et fast tidspunkt

• Fx lige efter eftermiddagsmad et par dage om ugen.
• Eller mens du alligevel skal i køkkenet og røre i en gryde, inspireret af de køkkenlege vi bruger i artiklen om aftensmad uden kaos.

Når legen hænger på noget, I alligevel gør, er det lettere at holde fast.

2. Lav en lille “sanse-kasse”

• En skotøjsæske eller plastkasse
• Lidt ris eller pasta i en lukket pose
• Et par redskaber (ske, kop, lille figur)
• Et par stofstykker eller svampe

Så skal du ikke opfinde noget hver gang. Tag kassen frem, vælg dagens trin (tør, tørt i beholder, klistret på afstand, kort kontakt) og leg i få minutter.

3. Kig efter små fremskridt – ikke store spring

Fremskridt kan være:

• At barnet bliver siddende og kigger, hvor det før gik sin vej.
• At barnet vil lege med ske, hvor det før sagde nej allerede ved synet af skålen.
• At barnet tør en enkelt “dut og vask”.

Du kan bruge den samme tankegang som i artiklen om sensory menu i hverdagen: små bidder, gentaget mange gange, slår det store projekt.

4. Hold helt fri engang imellem

Det her er vigtigt: du skylder ikke nogen at træne sanser hver dag.

Nogle uger er man bare træt, syg eller har fokus et andet sted. Så er det helt fint at hoppe sanse-trappen over og bare vælge noget fra hverdagsleg, der ikke har noget med klistrede hænder at gøre.

Før vs nu – sådan kan du måske opleve forskellen om nogle måneder

Hvis du bruger den her trappe lidt løbende, vil “før vs nu” ofte se nogenlunde sådan her ud:

Og nej, det betyder ikke nødvendigvis, at barnet ender som et barn der elsker slim-fester og mudderbad. Men måske ender du med et barn der kan være i nærheden af det, røre lidt med skeen og sige til og fra på en rolig måde. Det er i mine øjne en kæmpe gevinst.

Om et par år tror jeg, du vil kunne kigge tilbage og se, at det ikke var det ene modige øjeblik der gjorde forskellen, men alle de små, fredelige forsøg hvor dit barn fik lov til at være forsigtigt og modigt på samme tid.