Følelser på gulvet: 12 lege der gør det lettere at tale om vrede, glæde og alt det midt imellem

Følelser på gulvet: 12 lege der gør det lettere at tale om vrede, glæde og alt det midt imellem

Hvis jeg fik en femmer for hver gang et barn sagde “ved ikke” eller “ligemeget”, når vi voksne prøver at snakke følelser, så havde jeg råd til en ny limpistol (og det siger ikke så lidt). Tricket er tit, at vi prøver på det forkerte tidspunkt. Følelser læres bedst, når det ikke brænder på. Her får du 12 konkrete følelseslege for 3-10 år, der gør det nemmere at sætte ord på følelser, uden at det føles som et interview.

Legene er bygget til en helt almindelig dansk hverdag: lidt rodet køkkenbord, et par tuscher der er halvtørre, og en voksen der også gerne vil have det til at være rart. Du får også små replikker, du kan låne, hvis dit barn ikke vil snakke, plus en print-selv idé til følelseskort, du kan lave på 10 minutter.

Hvornår følelser læres bedst (spoiler: ikke midt i nedsmeltning)

Min erfaring er, at følelsessnak midt i en konflikt ofte ender med mere konflikt. Barnet er allerede i gang med at regulere sig selv (eller forsøger), og så føles vores spørgsmål som ekstra pres.

Brug legene her før eller efter stormen. Helst når I er nogenlunde ok: på en rolig eftermiddag, i weekenden, eller i den der 10 minutters “tomgang”, hvor ingen helt ved, hvad de skal. Hvis du mangler små, hurtige lege-øjeblikke i hverdagen, så kig også forbi vores idéer til hverdagsleg – det er samme tanke: små dryp, ikke store projekter.

Fire små spilleregler, der gør følelseslege trygge

1) Frivillighed slår “kom nu”

Hvis barnet ikke vil deltage, så gør du legen alene i 30 sekunder. Ofte kommer de af sig selv. Og hvis de ikke gør, så har du stadig plantet et frø.

2) Spejl før du forklarer

Gå efter “jeg kan se” i stedet for “du er”. Det føles mindre som at blive analyseret. Prøv: “Jeg kan se, din krop ser helt stram ud” i stedet for “du er vred”.

3) Kort tid vinder

3-7 minutter er tit perfekt. Stop mens det stadig er sjovt. Det er næsten altid her, man vinder næste gang.

4) Leg først, snak bagefter

Først gør I noget med kroppen, stemmen, kortene, figurerne. Bagefter kan der komme 1-2 sætninger. Ikke en halv time på sofaen.

Følelseslege for 3-5 år (enkle, kropslige, med lyd)

De små har ofte mere kropssprog end ord. Så vi starter der.

1) Følelses-ansigter i spejlet

Du skal bruge: Et spejl (badeværelse virker fint).

Sådan gør du: I skiftes til at lave et ansigt: glad, sur, bange, stolt, træt. Den anden gætter. Når barnet gætter, så siger du: “Ja, den ser sur ud. Hvor i kroppen mærker man sur?”

Variation: Hvis barnet ikke vil svare, så giv to valg: “Er det i maven eller i hænderne?”

2) Følelses-dyr (brøl, pip og prust)

Du skal bruge: Ingenting.

Sådan gør du: Vælg en følelse og et dyr. Vrede kan være en løve, nervøs kan være en lille mus, ro kan være en ko der tygger. I går rundt i stuen som dyret og laver lyden.

Tip: Det er en genial afledning, hvis der er uro i kroppen. Hvis du vil have flere kropslege, der ikke larmer alt for meget, så ligger der masser i vores indeaktiviteter.

3) “Stop, start, langsomt” med følelser

Du skal bruge: Plads til at gå 3-4 skridt.

Sådan gør du: Du siger en følelse og et tempo. “Glæde i hurtigt tempo”, “træt i langsomt tempo”, “vred i stop”. Barnet viser med kroppen.

Plan B: Hvis det bliver for vildt, så gør det siddende med hænderne: “Vis ‘bange’ med fingrene”.

4) Følelses-farver med tusch

Du skal bruge: Papir og 3-4 tuscher.

Sådan gør du: Spørg: “Hvilken farve har ro?” Barnet tegner en plet eller et mønster. Ingen krav om fine tegninger. Bagefter: “Hvad hjælper, når kroppen vil have mere ro?”

Sikkerhedsnote: Små søskende og tusch-låg er et klassisk match made in… kaos. Hold øje med små dele.

5) Bamsernes følelses-hospital

Du skal bruge: En bamse eller to, evt. et tørklæde som “bandage”.

Sådan gør du: Bamsen “kommer ind” med en følelse: “Bamse har en stor klump i maven”. Barnet er doktor og hjælper. Du spørger: “Skal Bamse have et kram, en pause, eller en kop vand?”

Hvorfor den virker: Barnet taler ofte lettere om bamsen end om sig selv. Og du får ideer til, hvad der faktisk hjælper hjemme hos jer.

Følelseslege for 6-8 år (historier, valg og små regler)

Her kan I begynde at lege med perspektiv og sprog, men stadig i korte bidder.

6) Følelses-banko (hurtig og ret sjov)

Du skal bruge: 6-9 små sedler med følelser (glad, skuffet, jaloux, stolt, nervøs, rolig osv.) og noget at dække af med (knapper, LEGO, rosiner).

Sådan gør du: Læg sedlerne som en bankoplade. Du siger en situation: “Du mister din plads i køen” eller “Din ven spørger, om du vil lege”. Barnet dækker den følelse, der passer bedst.

Tip: Der er ikke ét rigtigt svar. Spørg hellere: “Hvad kunne man gøre, hvis man blev sådan?”

7) “Hvad har kroppen brug for?”-kort

Du skal bruge: Papir og blyant.

Sådan gør du: Lav tre kort sammen: “Pause”, “Plads”, “Hjælp”. Når I leger en følelse (fx frustreret), må barnet vælge et kort. Så øver I en konkret handling: Pause = 3 dybe vejrtrækninger, Plads = gå to skridt væk, Hjælp = sige “kan du hjælpe mig?”

Mini-hack: Hvis du vil have det endnu mere hverdagsagtigt, så sæt kortene på køleskabet med en magnet. Så er de der, når det faktisk gælder.

8) Rolleskift: “Du er mig, jeg er dig”

Du skal bruge: To stole eller to puder.

Sådan gør du: Tag en helt lille situation: “Det er tid til at slukke for iPad” eller “vi skal ud ad døren”. I bytter roller i 1 minut. Bagefter: “Hvad var det sværeste ved at være dig?”

Vigtigt: Hold tonen blid. Det må ikke blive en parodi. Hvis barnet begynder at gøre grin, så træk det hjem igen: “Okay, vi prøver en ny runde, hvor vi gør det realistisk”.

9) Følelses-detektiven (find sporene)

Du skal bruge: Ingenting.

Sådan gør du: I leger, at I er detektiver, der leder efter krops-spor. Du siger: “Jeg har en mistanke om ‘nervøs’. Hvilke spor leder vi efter?” Barnet kan svare: “Sommerfugle i maven”, “svedige hænder”, “tisser-trang”.

Bonus: Det hjælper børn med at opdage, at følelser også er fysiske signaler. Det gør dem ofte mindre mystiske.

Følelseslege for 9-10 år (dilemmaer, perspektiv og lidt mere dybde)

De større børn kan ofte lide, at det føles “sejt” eller som et spil. Ikke som en snakkeklub.

10) Dilemma-kort: “Hvad ville du gøre?”

Du skal bruge: 6-10 kort med små dilemmaer.

Sådan gør du: Skriv ting som: “Din ven griner af en i klassen”, “Du bliver ikke inviteret med”, “Du får en dårlig besked i Aula” (ja, den sidste er også en voksenfølelse). Barnet trækker et kort og vælger mellem 2-3 handlemuligheder.

Tip: Spørg: “Hvilken følelse tror du, man får først?” og så: “Hvad kan hjælpe bagefter?”

11) Empati-zoom: tre perspektiver på samme scene

Du skal bruge: Papir og tre små figurer (LEGO, Playmobil, sten).

Sådan gør du: Lav en scene: to børn vil have den samme bold. Barnet fortæller først, hvad figur A føler. Så figur B. Til sidst en “voksen” eller en “tilskuer”.

Hvorfor den virker: Den træner empati uden at sige “nu skal vi træne empati”. Hvis I er til flere lege, der handler om fællesskab og relationer, så passer den her fint ind i social leg og følelser-universet.

12) Følelses-termostat (0-10) med plan for nedkøling

Du skal bruge: Et papir med en skala fra 0 til 10.

Sådan gør du: I vælger en følelse, fx vrede. Hvor er “lille irritation” på skalaen? Hvor er “jeg eksploderer”? Så laver I en lille liste med 3 ting, der kan få tallet ned: drikke vand, gå væk i 2 minutter, høre en sang, tegne, klemme en pude.

Plan B: Hvis barnet ikke gider tal, så brug vejret: “solskin”, “blæst”, “torden”.

Sætninger der hjælper (uden at analysere barnet)

Jeg har selv haft mest held med replikker, der er korte og giver barnet en dør, det kan gå ind ad. Her er nogle, du kan stjæle:

  • “Vil du have et gæt eller vil du fortælle selv?” (så får barnet kontrol)
  • “Din krop fortæller mig noget. Hvad mon den siger?” (kropsligt, ikke moral)
  • “Det giver mening. Hvad kunne hjælpe lige nu?” (anerkendelse + handling)
  • “Vi kan godt snakke om det i 2 minutter.” (tidsramme gør det tryggere)
  • “Vil du tegne det i stedet for at sige det?” (for børn der låser i ord)

Og en lille klassiker herhjemme: “Jeg er på dit hold.” Den virker overraskende ofte, også på en 8-årig med meget stærke meninger.

Når følelser bliver for meget: stop-signal og tryg afslutning

Nogle børn bliver hurtigt overvældede, hvis man går tæt på følelser. Det er helt normalt. Så lav et stop-signal, før I går i gang. Det kan være en hånd i vejret, et kodeord (“pause-pizza”), eller at barnet holder en pude, som det kan lægge fra sig.

Sådan lukker du legen roligt: Sig en sætning, der runder af uden at presse: “Tak for legen. Vi kan tage en ny runde en anden dag.” Og så gør noget neutralt bagefter: drik vand, læg et puslespil, gå ud og kig på skyer. Det hjælper kroppen tilbage i ro.

Hvis du er bekymret for dit barns trivsel over længere tid, eller hvis følelserne meget ofte bliver voldsomme og svære at komme ud af, så er det en god ide at søge hjælp hos egen læge eller relevante rådgivningstilbud. Sundhedsstyrelsen har viden om mental sundhed, og Børns Vilkår har rådgivning til både børn og forældre.

Print-selv på 10 minutter: følelseskort med kropsspor og “det hjælper mig”

Du behøver ikke en printer i farver og lamineringsmaskine (jeg har prøvet, og det ender altid med at jeg laminerer min egen hånd). Det her kan laves med papir og tusch.

Du skal bruge

  • 8-12 små kort (klip A4 i fire)
  • Tusch eller blyant
  • Evt. tape, hvis du vil forstærke kanterne

Sådan gør du

  1. Skriv en følelse øverst: glad, vred, skuffet, stolt, nervøs, trist, rolig, jaloux.
  2. Tegn et helt simpelt ansigt (tændstikmand-niveau er rigeligt).
  3. Skriv 1-2 kropsspor: “varm i hovedet”, “klump i halsen”, “tunge ben”, “kilder i maven”.
  4. Skriv en handling nederst: “kram”, “pause”, “spørg om hjælp”, “gå en tur”, “træk vejret 3 gange”.

Tip fra stuen: Lad barnet vælge to “hjælper-ting”, der passer til jer. Nogle børn hader kram, når de er vrede. Fair nok. Så er “plads” eller “tung pude i skødet” måske bedre.

Hvis du er til flere hurtige lege, der kan startes uden forberedelse (og uden at du skal være underholdningschef), så kan du også snuppe inspiration i den her liste til travle hverdage. Den har reddet mere end én tirsdag hjemme hos os.

Prøv sådan her: en lille “følelses-legeuge” uden pres

Hvis du gerne vil i gang, men ikke vil gøre det til et projekt, så vælg 3 lege og gentag dem. Gentagelse er faktisk en gave for børn. Her er en enkel rytme:

  • Mandag: Spejl-ansigter (3 minutter)
  • Onsdag: Følelses-dyr (5 minutter)
  • Lørdag: Følelses-banko eller dilemma-kort (7-10 minutter)

Det behøver ikke være mere. Og ja, du må godt stoppe midt i en leg, hvis stemningen dør. Det er ikke snyd. Det er god timing.

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Skriv et svar