Deepfakes og børn: kort forklaret (og hvad du skal være opmærksom på)

Deepfakes lyder teknisk, men i praksis er det “bare” billeder, videoer eller lyd, der er manipuleret med kunstig intelligens, så det ser eller lyder ægte ud, selvom det ikke er det.

Det kan være:

• En video, hvor en kendt person siger noget, de aldrig har sagt.
• Et billede, hvor et barns ansigt er sat ind på en anden krop.
• Et lydklip, hvor en stemme lyder som dit barn eller en lærer, men er genereret af AI.

For børn er deepfakes relevante, fordi meget af deres liv foregår online: i klassechats, på Snapchat, TikTok, Instagram og gaming-platforme. Teknologien bliver brugt både til “sjov” (filtre, face-swap) og til direkte skadelige ting som falske nøgenbilleder, digital mobning og pres.

Især det sidste fylder i bekymringerne: at nogen kan lave manipulerede nøgen- eller sexbilleder af et barn og dele dem i en klassegruppe eller på sociale medier. Det kan føles virkeligt for både barnet og omgivelserne, selvom det er fabrikeret.

Som forælder behøver du ikke forstå algoritmerne bag. Det vigtige er:

• At du ved, at man i dag kan lave meget overbevisende falsk indhold.
• At du kan hjælpe dit barn med at være kritisk overfor det, de ser.
• At du ved, hvad du skal gøre, hvis dit barn bliver ramt.

Resten af guiden giver dig en enkel “værktøjskasse”: tegn du kan kigge efter, konkrete sætninger du kan bruge med dit barn og en rolig plan, hvis der dukker en deepfake op.

Sådan spotter du en deepfake

Deepfakes bliver hele tiden bedre, så der er desværre ikke ét magisk trick, der altid afslører dem. Men der er en række tegn, du kan kigge efter, og en simpel tjekliste, der hjælper dig med at være mere sikker.

Klassiske visuelle tegn på deepfake-videoer

Når du ser en video, kan du starte med at kigge på ansigt, bevægelser og baggrund:

• Øjnene: Blinker personen mærkeligt? Blinker de sjældent eller i underlig rytme? Ser øjnene “døde” ud, som om de ikke rigtig følger med?
• Mund og læber: Passer læbernes bevægelser til ordene? Eller halter det lidt, især ved hurtig tale eller bestemte lyde?
• Kant rundt om ansigtet: Er der en svag kant eller “sløret” overgang mellem ansigt og hår eller baggrund?
• Hud og lys: Er hudtonen ens i hele ansigtet og på halsen? Eller skifter farven lidt for meget? Passer lyset i ansigtet til lyset i resten af billedet?
• Små glitches: Hop i billedet, skæve tænder, briller der nogle gange “forsvinder” lidt, øreringe der skifter form – små fejl er typiske.

Jo mere poleret og professionel en deepfake er, jo færre af de her ting vil du se. Men det er stadig værd at kigge efter, især hvis videoen er alvorlig eller bruges til at presse nogen.

Lyd og timing: det du kan høre

Lyd kan også afsløre en deepfake, især når stemmen er AI-genereret:

• Stemme uden pauser: Lyder stemmen meget jævn uden naturlige vejrtrækninger, host, små “øh” og variation?
• Underlig rytme: Er tempoet lidt robotagtigt – enten for hurtigt, for langsomt eller lidt hakkende?
• Miljølyd: Passer lyden i rummet (eko, baggrundsstøj, trafik, andre mennesker) til det, du ser i billedet?
• Lydspor forskudt: Kommer lyden en lille smule før eller efter munden bevæger sig?

Kontekst og afsender: det vigtigste filter

Selv hvis en video ser ret ægte ud, kan du ofte afsløre den ved at kigge på sammenhængen:

• Passer det til personen? Siger eller gør personen noget, der slet ikke ligner dem? En ellers rolig lærer, der pludselig råber grove skældsord. Et barn, der “opfører sig” meget anderledes end normalt.
• Passer det til situationen? Er settingen realistisk? Eller virker det som et klip taget ud af ingenting uden forklaring?
• Afsenderens opførsel: Bliver klippet sendt rundt uden kilde, bare fra barn til barn? Eller kommer det fra en officiel kanal, medie eller person med navn?
• Tempo og pres: Er der pres på: “Se det her NU”, “Del den videre”, “Du må ikke sige det til nogen”?

Deepfakes bruges tit til at vække stærke følelser: vrede, frygt, skam, lyst til at skynde sig at reagere. Det i sig selv er et tegn på, at du skal stoppe op.

Tjekliste: sådan dobbelttjekker du indhold

Her er en enkel tjekliste, du kan bruge selv – og senere oversætte til dit barn:

1. Stop op
   Føles videoen voldsom, krænkende eller for god (eller slem) til at være sand? Tag et minuts pause, før du reagerer eller deler.
2. Tjek kilden
   Hvor kommer den fra? Er det en ven, der har fået den et andet sted fra? En anonym profil? En officiel afsender? Søg efter den samme video via søgning på nettet eller sociale medier.
3. Sammenlign
   Find andre videoer af personen. Taler de på samme måde? Ligner kropssprog, mimik og stemme det, du ser i klippet?
4. Zoom ind
   Se klippet flere gange. Kig specifikt på øjne, mund, kant rundt om ansigtet og hænder. Sæt på pause nogle gange.
5. Spørg en anden voksen
   Er du i tvivl, så vis det til en, du stoler på. To sæt øjne ser mere.
6. Del ikke videre
   Hvis der er bare en lille tvivl – især ved nøgenbilleder eller ydmygende videoer – så lad være med at dele videre. Også selvom “alle andre” gør det.

Hvis du vil arbejde med tjeklister generelt i hverdagen, kan du finde mere inspiration under tagget tjekliste.

Hvilke tegn skal børn og forældre selv kigge efter?

Børn behøver ikke høre ordet “deepfake” for at kunne beskytte sig. Det vigtigste er, at de kan mærke: “Der er noget, der ikke stemmer her” – og at de ved, at de altid må komme til dig.

To enkle spørgsmål, barnet kan lære

Du kan lære dit barn at stille to spørgsmål, når de ser noget online:

• Ser noget mærkeligt ud?
  Ser personen anderledes ud end normalt? Er der noget med øjnene, munden eller hænderne, der ser “forkert” ud? Hopper lyden lidt?
• Passer det til situationen?
  Ville den person virkelig sige eller gøre det her? Ville en lærer sende sådan en video? Ville en ven optage noget så privat og sende til andre?

Med mindre børn kan du gøre det mere billedligt: “Hvis din lærer pludselig dansede i underbukser midt i klassen og råbte bandeord – ville det så ligne hende?” Det gør det nemmere at forstå, at ikke alt, vi ser, er noget, der er sket i virkeligheden.

Indhold der skal få alarmklokkerne til at ringe

Lær dit barn, at de skal være ekstra forsigtige, når noget online:

• Gør dem meget kede af det, skamfulde eller bange – især hvis det handler om deres egen eller andres kroppe.
• Kræver hurtig handling: “Svar NU, ellers sker der noget slemt”, “Send et billede, ellers deler jeg det her”.
• Beder om penge, billeder eller hemmeligheder – også selvom det lyder som en ven, de kender.
• Skal holdes hemmeligt: “Du må ikke sige det her til dine forældre” eller “Det her er kun mellem os”.

En god grundregel til større børn og teenagere er: “Hvis noget ikke føles rigtigt i maven, så er det nok heller ikke rigtigt – og du må altid vise det til en voksen.”

Hvis du gerne vil øve det at tale om ubehagelige følelser uden at det hele handler om skærm, kan du bruge lege og øvelser som i denne guide til at tale om følelser gennem leg.

Sådan beskytter du dit barn i hverdagen

Du kan ikke fjerne deepfakes fra verden, men du kan gøre dit barns digitale hverdag langt mere tryg med nogle få, konkrete vaner. Tænk i både teknik, aftaler og jeres måde at tale om nettet på.

1. Stram op på privatliv og deling

• Gennemgå privatlivsindstillinger sammen på de apps dit barn bruger (fx Snapchat, TikTok, Instagram). Hvem kan se hvad? Hvem kan kontakte barnet?
• Hold profiler så private som muligt, især for yngre børn. Få styr på “venne”-lister og følgere.
• Begræns deling af billeder hvor dit barn er let genkendeligt, især i badetøj eller private situationer. Overvej også jeres egen deling som forældre.
• Lær barnet at sige nej til at blive filmet eller taget billede af, hvis de ikke har lyst. Et nej skal respekteres – også i familien.

2. Tal om billeder, samtykke og respekt

Samtykke betyder, at man spørger om lov og respekterer svaret. Det gælder både for rigtige billeder og manipulerede.

Enkel pointe til barnet kan være:

• “Du bestemmer over din egen krop og dine egne billeder.”
• “Andre bestemmer over deres.”
• “Vi deler ikke nøgenbilleder eller pinlige ting af andre – heller ikke for sjov.”
• “Hvis du får tilsendt noget, der føles forkert, må du ALTID vise det til mig, uden at du er i problemer.”

Det hjælper, hvis du selv er en rollemodel: Spørg barnet om lov, før du deler billeder af det, også til familiechatten. Det viser, hvordan samtykke ser ud i praksis.

3. Skab klare, men realistiske rammer om sociale medier

Regler om skærm og sociale medier skal passe til jeres familie, men i forhold til deepfakes og krænkende indhold kan det fx være:

• Ingen hemmelige profiler.
• Ingen deling af nøgenbilleder – heller ikke til kærester.
• Hvis noget er pinligt eller privat, må det ikke filmes uden aftale.
• Barnet må altid komme med en “hemmelighed” fra nettet, uden at du skælder ud.

Hvis du gerne vil styrke rutinerne omkring skærmtid generelt, kan du hente inspiration i guiden om blide slutritualer og skærm-grænser eller finde nemme skærmfrie alternativer til travle hverdage.

4. Gør det trygt at fortælle om dårlige oplevelser

Børn holder ofte ubehagelige ting for sig selv af frygt for at miste telefonen eller få skældud. Derfor er det vigtigt, at du igen og igen får sagt:

• “Hvis du ser noget ubehageligt, vil jeg hellere have, at du viser mig det, end at du sletter det alene.”
• “Det er de voksnes ansvar at stoppe det – ikke dit.”

Når barnet en dag står med noget svært, er det den sætning, der gerne skal dukke op i hovedet – ikke “åh nej, mor og far bliver sure”.

Aldersopdelt guide: hvad giver mening at tale om hvornår?

Deepfakes kan forklares på forskellige niveauer. Du behøver ikke lave en kæmpe alvorlig snak. Tænk i små dryp, der passer til alder og modenhed.

Mindre børn (ca. 4 – 8 år): “Ikke alt på skærmen er rigtigt”

Her handler det mest om grundforståelsen:

• Vis forskellen på tegnefilm, film og virkelighed: “På skærmen kan man lave alt muligt, som ikke kan ske i virkeligheden.”
• Brug simple eksempler: filtre, sjove ansigter, videoer hvor folk “flyver”.
• Lær dem sætningen: “Hvis jeg bliver bange eller forvirret over noget på skærmen, må jeg altid komme og vise det.”

Skolebørn (ca. 8 – 12 år): “Nogen kan lave falske videoer”

I den her alder giver det mening at tale direkte om falske videoer og billeder:

• Forklar kort, at man kan sætte ansigter ind i andre videoer eller få det til at se ud, som om nogen gør noget, de ikke har gjort.
• Tal om, at man ALDRIG skal dele nøgenbilleder – heller ikke af andre – og at det kan være ulovligt.
• Træn de to spørgsmål: “Ser noget mærkeligt ud?” og “Passer det til personen og situationen?”

Teenagere: “Deepfakes, nudes og pres”

Med teenagere skal samtalen være mere direkte:

• Tal om risikoen for, at ansigter kan bruges i falske nøgenbilleder, også selvom man aldrig har sendt noget selv.
• Vær ærlig om, at pres for nudes eksisterer, og at materialet kan manipuleres eller misbruges.
• Aftal klart, at barnet altid kan komme til dig, også hvis det selv har sendt noget, det fortryder.
• Tal om, hvordan man kan støtte en ven, der bliver ramt: ikke dele videre, sige fra i klassechatten, hente hjælp hos voksne.

Du behøver ikke have “den perfekte samtale”. Mange små snakke ved opvasken, i bilen eller ved sengetid virker bedre end én stor alvorlig session.

Hvad gør du, hvis der findes en deepfake af dit barn?

Hvis du opdager eller får at vide, at der findes en deepfake af dit barn, kan det føles som at få tæppet revet væk under sig. Her hjælper det at have en enkel, konkret plan. Tænk i tre trin: sikr beviser, stop deling, søg hjælp.

1. Først: ro på og sikring af beviser

Selvom det strider imod alle instinkter, så lad være med bare at slette alt. Du skal bruge dokumentation, hvis sagen skal stoppes effektivt.

• Tag skærmbilleder af selve billede/videoen og af chats, hvor det deles.
• Noter detaljer: dato og klokkeslæt, platform (Snapchat, TikTok, Instagram, Discord osv.), navne/brugerprofiler på afsendere og deltagere.
• Gem links til profiler, opslag, stories eller grupper, hvor materialet ligger.
• Undgå at dele det videre til andre end relevante voksne (skole, politi, rådgivning). Hver deling kan være en ny krænkelse.

Fortæl dit barn, hvad du gør, så det ikke selv sidder og sletter i panik: “Jeg tager billeder af det her nu, så vi kan få hjælp til at få det væk. Du er ikke alene om det.”

2. Så: forsøg at stoppe delingen

Når du har sikret beviser, handler det om at få materialet fjernet hurtigst muligt og begrænse spredningen.

• Rapportér på platformen via “Anmeld” eller “Report”. Vælg kategorier som krænkende, nøgenhed, falsk indhold eller chikane, hvis muligt.
• Kontakt skolen, hvis det foregår i klasse- eller årgangsgrupper. Bed om hjælp til at gøre det klart for børn og forældre, at deling skal stoppe nu.
• Kontakt forældre til involverede børn, hvis det er overskueligt: roligt, faktuelt og uden at udskamme. Fokuser på, at delingen skal stoppe.
• Bed barnet om ikke selv at svare i affekt. Tilbyd at skrive en fælles besked eller helt tage kommunikationen, mens barnet holder pause.

Det er helt normalt, hvis barnet reagerer stærkt: gråd, vrede, skam, lukker sig inde. Her kan det være hjælpsomt at bruge nogle af de samme ro-værktøjer som ved andre kriser, fx de strategier vi bruger til at berolige et barn i konflikt.

3. Til sidst: vurder anmeldelse og rådgivning

Når den første brand er slukket nogenlunde, kan du sammen med dit barn (eller alene, hvis barnet er lille) vurdere næste skridt:

• Kontakt en rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre nu og her. For børn og unge under 18 år findes blandt andet SletDet Rådgivningen, som kan hjælpe med både det praktiske og det følelsesmæssige.
• Overvej politianmeldelse, især hvis der er tale om seksuelt krænkende materiale, trusler, afpresning eller systematisk deling.
• Støt barnet følelsesmæssigt over tid. Det kan handle om søvn, mavepine, skolevægring eller skam. Giv plads og vis, at det ikke er barnets skyld, uanset hvad andre siger.

Du behøver ikke have alle svar på én gang. Det vigtigste i de første timer er: Barnet skal føle sig set og støttet, og delingen skal forsøges stoppet.

Hvem kan hjælpe, og hvornår skal man anmelde?

Du står ikke alene, hvis dit barn bliver ramt af en deepfake eller anden digital krænkelse. Der er både myndigheder og gratis rådgivning, der er vant til at hjælpe familier i netop den slags situationer.

Platforme og sociale medier

Alle større sociale medier har muligheder for at rapportere krænkende eller ulovligt indhold. Brug dem tidligt:

• Rapportér billeder, videoer, profiler og grupper.
• Skriv kort, at der er tale om manipuleret eller krænkende materiale med et barn.
• Gem kvitteringer eller mails fra platformen, hvis du senere skal vise, at du har forsøgt at få det fjernet.

Rådgivning for børn, unge og forældre

Researchen fremhæver især SletDet Rådgivningen, som hjælper børn, unge og forældre gratis med sager om billeddeling, digital mobning og krænkelser. De kan blandt andet:

• Hjælpe med at kontakte platforme på en mere effektiv måde.
• Rådgive om, hvornår det giver mening at anmelde til politiet.
• Støtte barnet og jer som familie følelsesmæssigt.

Derudover kan almindelige rådgivninger som Børns Vilkår og kommunale tilbud også være relevante, hvis barnet er meget påvirket.

Politiet og anmeldelse

Det kan være relevant at anmelde til politiet, når:

• Materialet er seksuelt krænkende, især hvis der er tale om (eller laves indhold med) børn.
• Der er tale om afpresning, trusler eller systematisk chikane.
• Materialet bliver ved med at dukke op eller bliver delt bredt, selv efter du har forsøgt at få det fjernet.

Når du anmelder, er det en hjælp at have samlet:

• Skærmbilleder, links og tidsstempler.
• Navne eller brugernavne på personer, der har fremstillet eller delt materialet (hvis du kender dem).
• En kort kronologi: hvornår I opdagede materialet, og hvad I allerede har gjort.

Det er helt i orden at sige til politiet, at du er i tvivl om, hvad der præcis er ulovligt – deres opgave er at vurdere sagens karakter.

Lovgivning og regler: hvad skal forældre vide?

Lovgivning ændrer sig løbende, især på et område som deepfakes og digitalt misbrug. Her er nogle overordnede pointer fra den research, artiklen bygger på. De er ikke juridisk rådgivning, men skal hjælpe dig med at forstå linjerne.

Deling af manipuleret seksuelt materiale

Det er strafbart at dele seksuelt krænkende materiale af andre uden samtykke – også når materialet er manipuleret. Hvis barnet på billedet eller i videoen er under 18 år, kan der være tale om ulovligt materiale med børn, selvom indholdet er fabrikeret med AI.

Det betyder i praksis, at:

• Børn og unge, der deler falske nøgenbilleder af klassekammerater “for sjov”, kan risikere at gøre noget ulovligt.
• Voksne, der fremstiller eller deler materiale, kan også være strafbare.

Fremstilling af deepfakes med børn

Researchen peger på, at der i Danmark er blevet strammet op, så det ikke kun er delingen, men også selve fremstillingen af manipuleret seksuelt materiale, der er ulovlig. Ifølge researchen blev det gjort strafbart at fremstille sådan materiale i juli 2025.

Da lovgivning er tidsfølsom, er det en god idé at tjekke opdateret information hos fx politiet eller relevante myndigheder, hvis du står midt i en konkret sag. Men som hovedregel kan du regne med:

• Det er ulovligt at lave seksuelle deepfakes af børn.
• Det er ulovligt at dele dem.
• Det er alvorligt, også selvom nogen prøver at kalde det “en joke”.

Hvad du som forælder skal gøre med den viden

Du behøver ikke kunne citere paragraffer. Det vigtigste er:

• At du kan sige til dit barn (og eventuelt andre forældre): “Det her er ikke bare dårlig stil – det kan også være ulovligt.”
• At du tør tage kontakt til skole, rådgivning eller politi, hvis du har en mavefornemmelse af, at noget er helt galt.
• At du hjælper dit barn med at forstå, at det aldrig er deres skyld, hvis nogen misbruger deres billede eller laver falsk indhold med dem.

Lille afrunding: styrk barnet – ikke frygten

Deepfakes er ubehagelige at tænke på, især når det handler om børn. Men du behøver ikke leve i konstant bekymring. Med nogle få, klare snakke og en rolig plan i baghovedet har du allerede gjort meget:

• Du ved, at falske billeder, videoer og lyd findes – og hvad du skal kigge efter.
• Du kan hjælpe dit barn med at være nysgerrigt kritisk uden at blive bange for alting på nettet.
• Du har en retning, hvis noget går galt: gem beviser, stop deling, søg hjælp.

Og så er det helt i orden nogle dage bare at lukke computeren og lave noget helt andet sammen. Har du brug for idéer til rolig, skærmfri hygge, kan du fx kigge forbi vores samling af skærmfrie hygge-idéer eller finde nye lege i kategorien regnvejrsdage og “jeg keder mig”. Det er også en måde at styrke dit barns trivsel og robusthed – helt uden algoritmer.